
For i sidste ende at kunne stå med et kørekort i hånden, skal du gennemgå en masse teoretisk og praktisk undervisning.
Men allerførst skal du godkendes af borgerservice.
Derfor skal have lavet en lægeerklæring hos din egen læge. Til lægen skal du medbringe et foto som lægen skal underskrive bagpå. Der er meget præcise krav til fotoet - få derfor fotoet taget et sted hvor der en en der kender til disse krav.
Ligeledes skal du deltage i et 7 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus.
Senest den 5 gang du kommer til teori bedes du medbringe lægeerklæring og førstehjælpsbevis.
Herudover skal du have:
- 28 teorilektioner,
- 16 kørelektioner på vej,
- 4 lektioner på manøvrebane og
- 4 lektioner på glatbane.